Sommerferieaktiviteter 2020
Nu er sommerens mange GRATIS aktiviteter klar!
Tønder Ungdomsskole tilbyder aktiviteter for børn og unge i alderen 11 - 18 år.
Da Tønder Kommune har fået tildelt særlige midler fra staten,
kan de ekstraordinære ferietilbud denne ”CORONA”-sommer gøres gratis for alle deltagere!
Har du allerede betalt ved tilmelding, vil du naturligvis få dine penge refunderet – men stadig beholde din plads på aktiviteten.
Der vil fortsat være deltagerbegrænsning på nogle af tilbuddene.
Dette sker af hensyn til transport, lokale forhold, COVID-19-retningslinjer, samt aktivitetens formål og karakter.
Har du spørgsmål i forbindelse med dette, bedes du kontakte Ungdomsskolens sekretariat på 74928330.
Klik på nedenstående link for, at komme ind og se listen samt tilmelde dig de mange spændende aktiviteter:
Sommerferieaktiviteter
OBS! Vi gør opmærksom på, at Tønder Kommune ikke har en generel kollektiv ulykkesforsikring.
Alle opfordres derfor til at have tegnet privat ulykkesforsikring, så I som forældre har vished omkring jeres barns konkrete forsikrings-forhold.